Parodontose

Hvad er parodontose?

 

Parodontose er en betændelsestilstand i munden – mere specifikt i det væv, der holder tænderne fast i munden. Lidelsen starter som tandkødsbetændelse (gingivitis), som kan virke ganske harmløst, men så udvikler sygdommen sig i en mere alvorlig retning, når bakterier i og omkring tandkødet trænger dybt ind i tandkødslommerne og angriber hundens kæbeknogle. Her forårsager bakterierne betændelse i vævet omkring tænderne, og dette leder i værste fald til, at hunden taber tænderne.  

 

Parodontose hos hund kan give tandbylder  

 

Da parodontose generer tandkødet omkring tænderne, kan tænderne blive løse. Når hundens tænder bliver løse, kan der udvikles tandbylder. Tandbylder er meget smertefulde for din hund, så du bør sørge for at få undersøgt din hund, hvis den har symptomer på parodontose.  

 

Symptomer på parodontose hos din hund  

 

Hvis din hund udviser følgende symptomer, bør du kontakte din dyrlæge, så du kan få afklaret, om din hund lider af parodontose:  

 

  • Hvis din hund har nedsat appetit eller du kan se andre ændringer i hundens spise- og/eller drikkevaner  
  • Hvis din hund har dårlig ånde 
  • Hvis din hund har rødt, irriteret og blodigt tandkød som er tegn på tandkødsbetændelse 
  • Hvis din hund har løse tænder 

 

Hvordan behandles parodontose hos hunde?  

 

Parodontose hos hund kan behandles ved at lægge hunden i narkose og herefter gå ind og rense tandkødslommerne for bakterier. Parodontose er en alvorlig tandsygdom, så det kan være nødvendigt at foretage denne form for tandrensning op til flere gange for at sikre, at alle bakterier fjernes. I nogle tilfælde er det nødvendigt at trække tænder ud, fordi de, som følge af parodontosen, er blevet løse. 

 

Hvad kan du gøre for at forebygge parodontose hos din hund?  

 

Parodontose kan ramme alle hunde, men særligt små hunde og hunde som er brachycephale (kort overkæbe) vil have stor risiko for at udvikle tand- og tandkødssygdomme herunder parodontose. En anden faktor er din hunds mundhygiejne. Da parodontose hos hunde som nævnt starter som tandkødsbetændelse, bør du også gøre, hvad du kan, for at din hund ikke har risiko for at udvikle det. Dette kan du blandt andet gøre ved at prioritere en god mundhygiejne højt og fx øve tandbørstning fra hunden er hvalp. 
 

Desuden vil et jævnligt tandtjek være en god ide, for at se om der er behov for en tandrensning, som er en effektiv forebyggelse mod parodontose.  

 

Mistænker du at din hund har parodontose? Eller ved du allerede nu, at det er tid til en tandrens til din hund? Kontakt os, og lad os sørge for at din hunds mund er sund og rask og fri for parodontose.  

Google anmeldelser

4,6 ud af 5
Baseret på +20 personers meninger

5 stjerner
Birgithe Eriksen

Professionelt team, der giver en god behandling til dine dyr.

5 stjerner
Karin Jørgensen

Fordi de tager sig virkelig så godt af ens dyr og det ses tydeligt at de er så glade for de firbenede🐕🐕🐺🐱😊

5 stjerner
Finn Kirstein

Louna fik lavet sterilason og kom sig hurtigt efter dette hun fik nummer i ørene.

Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00

Adresse

Engdraget 9
5900 Rudkøbing

Kontakt

Tlf: +45 62 51 11 05
info@langelandsdyreklinik.dk

Privatlivspolitik