Hos Langelands Dyreklinik anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse
Herunder har vi listet generelt information til hesteejere som vi gennem mange år har modtager spørgsmål om
Alle heste skal have et pas, hvor det fremgår om hesten er tiltænkt til konsum eller ej. Det gælder alle heste uanset alder, race, anvendelse mm.
Som udgangspunkt er alle heste beregnet til konsum (slagtning). Du kan selv melde din hest ud af konsum ved at udfylde del II på side 42 i hestepasset. Hvis denne side er underskrevet, må hesten aldrig slagtes. Heller ikke hvis den skifter ejer.
Vi opfordrer alle hesteejere til at melde deres heste ud af konsum, hvis man ikke har et udtalt ønske om at kunne slagte sin hest.
Vi opfordrer specielt alle som modtager EU-støtte til at melde alle de heste, der står på matriklen ud af konsum. Hvis man modtager hektarstøtte fra EU og der opholder sig umærkede heste, eller der findes uregistreret medicin på matriklen, risikerer man at miste hektarstøtten!!
Hestepasset skal altid være i nærheden af hesten. Det vil sige, at passet skal kunne fremskaffes indenfor højest 3 timer. Det gælder også, hvis ejeren ikke er til stede. Derfor er det en god idé at passet altid forefindes i stalden.
Du skal altid medbringe dit pas i forbindelse med dyrlægebesøg.
Hvis du ikke aktivt melder din hest ud af konsum ved at skrive under på side 42 i passet, er din at betragte som et slagtedyr. Hvis du har et slagtedyr er du forpligtet til…
Den 1. jan. 2013 trådte de nye vaccinationsregler fra Dansk Rideforbund i kraft. Nedenfor kan du se hvilke regler, der gælder nu.
Stævneåret fra 1. januar 2013 og fremefter:
For heste/ponyer, der påbegynder deres basisvaccinationsprogram efter 31. december 2012, gælder følgende regler:
Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.
Vaccination skal i ethvert tilfælde være foretaget i henhold til vaccinens godkendelse.
FEIs regler for heste/ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI (FEI Veterinary Regulations):
Nedenstående regler gælder for heste og ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI.
Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages
mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination. Når hesten/ponyen starter et FEI-stævne, må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.
Heste/ponyer, som er korrekt basisvaccineret før 2005 efter FEIs daværende regler, og hvor de årlige revaccinationer er regelret fulgt, skal ikke have ny basisvaccination og Booster-vaccination, man kan starte FEI stævner, såfremt årlig revaccination er fulgt. Dog må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.
Heste/ponyer, som er basisvaccineret efter 1. januar 2005, skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ ponyen have en booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse.
Dansk Ride Forbund anbefaler generelt, at alle vaccinationer af heste – uanset hvilken sygdom der vaccineres imod – skal foretages i henhold til vaccinens godkendelse. Oplysninger om vaccinens godkendelse fremgår af lægemiddelstyrelsens produktgodkendelse. Er du i tvivl, om din hest er korrekt vaccineret, skal du være velkommen til at rådføre dig med os.
Doping kan for mange af vores kunder være et meget aktuelt problem. Vi prøver derfor i nedenstående at give nogle gode råd til, hvordan du som hesteejer undgår doping til stævner. Med dette menes der selvfølgelig ikke hvordan du omgås reglerne, men hvordan du starter stævne på en sund og rask hest, som ikke har fået medicin. Det er vigtigt at huske på, at det er dig som rytter, der er ansvarlig.
Hvordan undgår man en positiv dopingprøve efter eller uden hesten har været medicineret?
Ovenstående er nogle gode råd. Det er selvfølgelig altid vigtigt, at man omgås medicin fornuftigt og tager hensyn til både sin egen og andres heste. Har du spørgsmål omkring doping, er du altid velkommen til at ringe til os.
4,6 ud af 5
Baseret på +20 personers meninger
Professionelt team, der giver en god behandling til dine dyr.
Fordi de tager sig virkelig så godt af ens dyr og det ses tydeligt at de er så glade for de firbenede
Louna fik lavet sterilason og kom sig hurtigt efter dette hun fik nummer i ørene.
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Engdraget 9
5900 Rudkøbing
Tlf: +45 62 51 11 05
info@langelandsdyreklinik.dk
Privatlivspolitik