Hudsygdomme kæledyr

Hos Langelands Dyreklinik anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse

 
 

Hudsygdomme

 

Mange dyreejere oplever at deres kæledyr på et eller andet tidspunkt får problemer med huden. Det kan være kortvarigt men det kan desværre også udvikle sig til kroniske og langvarige problemer.

 

Symptomer på hudsygdomme:

 

Hudsygdomme kan præsentere sig på utallige måder, men oplever dit kæledyr et eller flere af nedenstående symptomer anbefalet vi at søge dyrlægehjælp:

 

· Kløe

· Hårtab

· Eksem

· Udslæt

· Ændret lugt fra hud eller ører

· Røde poter

· Slikke poter

· Øregangsbetændelse

· Utøj

· Knuder i huden

· Hudproblemer i kombination med fordøjelsesproblemer

 

Undersøgelse af hudpatienter:

 

Ved undersøgelse af en hudpatient lægger vi især vægt på sygehistorien, kæledyrets generelle helbred samt de primære hudforandringer. Dvs. vi gennemgår sammen hvilke forhold i kæledyrets hjem eller omgivelser, der kan have udløst hudproblemet. Herefter vurderes dyrets generelle helbred, da også underliggende sygdomme i de indre organer eller i skjoldbruskkirtlen kan have betydning for huden. Dette efterfølges af en dermatologisk undersøgelse med udtagelse af relevante hud- og hårprøver for nærmere bestemmelse af sygdomsårsagen. De primære forandringer i huden fortæller meget mere om sygdommens oprindelse og årsag end sekundære og kroniske hudforandringer, der kommer efter længere tid.

 

Vi udtager rutinemæssigt blodprøver og hvis det er nødvendigt har vi også mulighed for at følge op med hudbiopsier. Sidstnævnte skal ofte være planlagte, så prøverne udtages på det mest optimale tidspunkt – helst efter udelukkelse af parasitære- og bakterielle infektioner.

 

Individuelt patientforløb:

 

Har dit kæledyr hudproblemer er det vigtigt med en tæt dialog med os omkring problemet. Vi udfører løbende kontroller for klinisk at kunne vurdere hvilket respons, der har været på en behandling. Patientforløbet skræddersyes individuelt for bedst muligt at tilrettelægge en behandling som skaber ro og trivsel for ejer og kæledyr.

Allergi:

 

Det kan være både frustrerende og trist at se en af vore kæledyr plaget af kløe.

 

Allergi er en hyppig årsag til kløe og hudproblemer. Diagnosen allergi kræver først og fremmest at man udelukker andre årsager til det pågældende hudproblem. Allergipatienter har ofte hudforandringer i bestemte hudområder. Disse områder er listet herunder:

 

· Poter

· Ører

· Hoved

· Lyske

· Under halen

· Bug/mave

 

Desuden forefindes følgende allergikriterier for hunde med allergi.

 

Jo flere af nedenstående kriterier du kan svare ja til, desto større er chancen for at dit kæledyr har allergi:

 

· Slikker forpoter.

· Irritation og kløe i øret.

· Hudproblemet opstod før hunden fyldte 3 år.

· Kløen kom før, der kunne ses forandringer i huden.

 

Hvis dit kæledyr har allergi, findes der forskellige behandlingsforløb som vi kan tilbyde. Allergifodring anbefales til alle hunde og katte med mistanke om allergi, da ca. halvdelen af de dyr der har allergi, har foderallergi. Foderallergi vil typisk være over for proteinerne i foderet. På klinikken har vi forskellige mærker af allergifoder hvor proteinerne er spaltet (hydrolyseret), så kroppen ikke kan reagere herpå. Ud over allergifoder anbefales det at give et tilskud af de essentielle fedtsyrer omega-3 og omega-6 til huden, så hudbarrieren styrkes bedst muligt mod udtørring og infektioner udefra.

 

Herudover tilbyder vi allergivaccination, Cytopoint- eller ciclosporinbehandling ofte i kombination med medicinske bade.

 

Knuder i huden/ Hud-tumorer:

 

Huden er det hyppigste sted for tumorpræsentation. Derfor er det vigtigt at holde øje med knuder i huden. Overordnet opdeles knuder i godartede og ondartede. På klinikken kan vi tilbyde at tage en celleprøve for at typebestemme knuden. Alternativt kan man vælge at indsende knuden til en såkaldt histopatologisk vævsvurdering, hvor man får et præcist svar på type. Sidstnævnte vælges oftest efter kirurgisk fjernelse.

 

Det er vores anbefaling af få undersøgt alle knuder i huden hurtigst muligt, så evt. kræftknuder findes og behandles i tide.

Google anmeldelser

4,6 ud af 5
Baseret på +20 personers meninger

5 stjerner
Birgithe Eriksen

Professionelt team, der giver en god behandling til dine dyr.

5 stjerner
Karin Jørgensen

Fordi de tager sig virkelig så godt af ens dyr og det ses tydeligt at de er så glade for de firbenede🐕🐕🐺🐱😊

5 stjerner
Finn Kirstein

Louna fik lavet sterilason og kom sig hurtigt efter dette hun fik nummer i ørene.

Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00

Adresse

Engdraget 9
5900 Rudkøbing

Kontakt

Tlf: +45 62 51 11 05
info@langelandsdyreklinik.dk

Privatlivspolitik