Under operationen overvåger vores anæstesisygeplejerske dyrets bedøvelsesdybde ud fra reflekser. Dyret tilsluttes vores monitor, her kan vores anæstesisygeplejerske overvåge vigtige parametre, der måles kontinuerligt under bedøvelsen. Vi måler pulsen, blodtrykket, blodets iltindhold, CO2 i udåndingsluften, dyrets temperatur og EKG.
Det sikrer et meget sikkert forløb uden at dyret risikerer at kunne mærke noget.
Kastration af hund
Patienten smertebehandles. Inkluderet i prisen er også smertestillende tabletter, som du får med hjem til de efterfølgende dage.
Såret syes med indvendige tråde, og der vil derfor ikke være synlige sting i såret. Sårkontrol efter 10 dage er inkluderet i prisen. Efter en kastration eller sterilisering vil dyret ofte skulle skifte foder.
Ændringer i hormonerne gør at foderet skal sammensættes på en anden måde for bedst muligt at give dit dyr den mest optimale næring. Du vil få en foderprøve med hjem på et foder, som vi anbefaler efter neutralisation.
Vores priser på sterilisation og kastration forsøger at følge den gængse pris i vores område.
Samtidig er vi opmærksom på at vi prismæssigt ikke vil konkurrere med evt. enkeltmandspraksis hvor sikkerhed, kvalitet og overvågning aldrig kan være det samme som vores. Vi vil hellere konkurrerer på kvalitet frem for pris!
Af andre hyppige operationer kan nævnes:
- Livmoderbetændelse, Pyometra operation
- Fjernelse af knuder i huden
- Fjernelse af knuder i mælkekirtler