Vi har målrettet udbygget vores faglige kompetencer, og kan derfor tilbyde henvisningspatienter en større vifte af diagnostiske og terapeutiske muligheder.
Vores svendborgafdeling har en stor specialindrettet operationsstue. Alle faciliteter minder meget om hvad du ville finde på en operationsstue til mennesker. Her udfører vores specialuddannet kirurg de mest komplicerede operationer.
Ved komplicerede operationer ved andre dyrlæger, kan der henvises til os. Det er vigtigt at dit dyr altid modtager den bedste behandling i en hver situation. Derfor er det ikke altid muligt for mindre dyreklinikker at give samme behandling som vores hospital i Svendborg tilbyder. Alle dyrlæger er velkommen til at henvise til os.
For at sikre den bedst mulige behandling af henviste patienter foretrækker vi et tæt samarbejde med den henvisende dyrlæge.
Du kan også selv henvende dig direkte til os, for at forhøre om operationsmuligheder og priser.
Bløddelsoperationer
Vi modtager henvisning af patienter inden for et bredt kirurgisk område, bl.a.:
- Bughulekirurgi generelt, herunder kirurgi på mave- og tarm, samt andre indre organer
- Sene- og ligamentkirurgi
- Næse-, svælg- og ørekirurgi
- Rekonstruktiv kirurgi
- Svulster
- Snævre luftveje ved kortnæsede racer (brachycephalic obstructive airway syndrome)
- Operativ åbning og behandling af bihuler