Katten i fokus

Vi har på dyrehospitalet særlig fokus på at gøre kattenes besøg så positivt som muligt.

Besøget ved os kan gøres mere positivt for din kat ved at tage forskellige hensyn.

Venteværelset

Så vidt muligt sidder hunde og katte forskellige steder i vores venteværelse. Her kan kattene sidde i fred og ro fra hundene. Desuden er der tæpper til at lægge over transportkassen, som på den måde føles mere tryg for katten. Vi har tamponer sprayet med det stressdæmpende Feliway, du kan lægge ind i kassen til katten. Feliway er et ufarligt hormon som kattene udskiller til deres killinger for at gøre dem trykke. Hormonet vil hele livet berolige kattene når de udsættes for duften. For mennesker er hormonet lugtfrit.

Tilvænning til transportkassen

Katte er ikke på forhånd bange for deres transportkasse, men de kan erfare, at kassen betyder noget ubehageligt. Det er derfor vigtigt, at du lærer din kat, at dens transportkasse er et rart sted, så den frivilligt går derind. Lad kassen stå fremme og lok katten derind med godbidder. Katten vil ofte føle tryghed for at gå ind i kassen. Hvis du yderligere vil få katten til at afstresse i kassen kan tæppet i kassen sprayes med FeliWay.

På den måde undgår du en kamp med katten, hver gang den skal ind i kassen. Det sparer både dig selv og katten for unødig stress.


Behandling i hjemmet

Hvis du mener at din kat alligevel stresses for meget eller du ikke har køremulighed kommer vi gerne ud til dig. Katten behandler vi i vante omgivelser, hvor den er tryg.

Separat indlæggelse til katte

Bliver katten syg og skal overnatte hos os eller skal den ind til en ambulant operation vil den være separat adskilt fra evt. indlagte hunde.

For at gøre opholdet mere behageligt vil vi spraye en tampon med det stressdæmpende Feliway, som katten har i buret.

Åbningstider

Mandag kl. 13 - 17

Tirsdag kl. 8 - 17

Onsdag kl. 8 -17

Torsdag kl. 8 - 14

Fredag kl. 13 - 17

Døgnvagt - 24 timer

Tlf.: 62 51 11 05​​​

Telefon

Telefon: 62 51 11 05

Tilmelding

til faktura og reminders pr. e-mail.

Klik her for at tilmelde dig.​